Projektleder

Projektleder til myndigheds­behandling

Ænergy oplever stor succes med vores udvikling af solcelle- og hybridparker. Vores virksomhed har på blot to år skabt et fundament for investeringer på flere milliarder.

Vi udvikler projekterne fra bunden – herunder screener arealer, indgår lodsejeraftaler, gennemfører myndighedsbehandling, forestår byggefasen samt drifter og vedligeholder anlæggene efter idriftsættelse.

Vi søger en projektleder, der kan komplementere vores dygtige medarbejdere med viden og fremdrift i vores myndighedsbehandling.

Om stillingen

Med direkte reference til direktøren bliver du ansvarlig for myndighedsbehandling af vores projekter. Du deltager aktivt i udvikling af de enkelte projekter – herunder bidrager du til prioritering af projekter og forhandling med kommuner. Dit ansvarsområde bliver at opnå optimal udnyttelse af projektarealet med sikring af politisk opbakning og respekt for naboer og stedspecifikke interesser i forbindelse med myndigheds-behandlingen. Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling eller er teknisk sagsbehandler i en kommune. Det kan også være, at du har erfaring med rådgivning til landbrug.

Du kan se frem til disse opgaver:

  • Analysere projektarealer ift. §3-områder, dyre-/planteliv og generelle bindinger
  • Udarbejde ansøgningsmateriale og projektbeskrivelser
  • Udfærdige lokalplaner, miljøkonsekvensrapporter og §25 tilladelser
  • Udtænke tiltag om biodiversitet og rekreative forhold i projekterne
  • Bidrage i forhandling af vedvarende energiprojekter med kommuner
  • Deltage ved præsentation af projekter overfor lokalsamfund og samarbejdspartnere

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • har styr på processer i forhold til myndighedsbehandling
  • har kvalitet og effektivitet i dit dna, og er god til at sætte ting i systemer
  • er løsningsorienteret, pragmatisk og formår at skabe gode relationer
  • har en kandidatgrad fra landbrugs-, miljø- eller energiområdet

Om Ænergy

Ænergy er et udviklingsselskab indenfor vedvarende energi. Vores forretningskoncept ’Clear as Day’ tager udgangspunkt i transparens for projekterne – at skabe projekter, som skaber et attraktivt økonomiske afkast og medejerskab for lokale borgere. Det giver mening for os, at de borgere, der skal leve med anlægget i sit lokalområde, får mulighed for at få en økonomisk gevinst af anlægget.

Ænergy udspringer af Jysk Energi A.m.b.a., der er en 100 år gammel energikoncern med mere end 100 medarbejdere. Vi deler fortsat kontor med Jysk Energi på Skivevej 120, 7500 Holstebro.

Du kan forvente et team af kolleger med højt aktivitets- og kompetenceniveau. Vi tilbyder desuden gode arbejdsvilkår – blandt andet fordelagtige sundheds- og pensionsforhold. Du har mulighed for at deltage i spændende sociale arrangementer bl.a. arrangeret af en aktiv personaleforening.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Morten Porse på telefon 2614 9638 eller HR-chef Peter Mørkenborg på telefon 5070 9516.

Lyder det som noget for dig?

Så send os snarest din motiverede ansøgning og dit CV til contact@ae-nergy.dk.

Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig!

Søg jobbet

Tiltrædelse
Efter aftale
Ansøgningsfrist
Løbende samtaler
Ænergy P/S
Følg os på LinkedIn her:
ADRESSE
Skivevej 120
DK-7500 Holstebro

CVR : 44 51 95 50