Ænergy indsendte i foråret 2023 en ansøgning om etablering af en solcellepark på markerne mellem Smidstrup og Vejby nord for Vrå i Hjørring Kommune.
Efter den indledende screening, er projektet af to omgange blevet udvalgt til videre arbejde af hhv. udvlag og byråd, hvorfor udviklingen af projektet stadig er i god bevægelse fremad - bl.a. igennem inklusion af lokale foreninger og initiativer.
Ydermere blev der efter det indledende borgermøde i efteråret 2023 nedsat en følgegruppe bestående af nogle af de nærmeste naboer.
Dialogen med gruppen har indtil videre medført at projektarealet allerede på et tidligt tidspunkt ændre form og størrelse.
Konkret har samarbejdet medført, at projektområdets vestligste grænse er blevet skubbet mod øst for at tilgodese borgerne i Vejby, mens det samlede areal er vokset med ca. 80 hektar mod vest og sydvest.
Projektet er i foråret 2024 udvalgt til videre udvikling af kommunalbestyrelsen i Hjørring Kommune, hvorfor den gode og konstruktive dialog med det umiddelbare nærområde naturligvis vil fortsætte.
Solcelleprojektet Ågårdsvej v. Smidstrup nord for Vrå er Ænergys største projekt af tre i Hjørring Kommune, og har du, din forening eller virksomhed en idé eller en bemærkning til projektet, er du meget velkommen til at henvende dig til os via e-mail på contact@ae-nergy.dk