I foråret 2023 indsendte Ænergy en ansøgning om at etablere en solcellepark på Ålborgvej i Hjørring Kommune. Projektet omfatter et areal på 70 hektar og har en planlagt kapacitet på 40 MWp.
Efter en indledende screening er projektet blevet udvalgt til videre udvikling af både udvalg og byråd, og det bevæger sig derfor positivt fremad. I efteråret 2023 blev der afholdt et borgermøde, hvor vi præsenterede projektet og gav mulighed for dialog omkring planerne.
Solcelleprojektet åbner også for muligheder for sektorkobling til anden energiinfrastruktur i området, herunder lokale biogasanlæg og det øvrige energinet. Ved at kombinere solenergi med biogas og potentielt andre energikilder, kan der skabes en mere fleksibel og effektiv energiforsyning, som understøtter omstillingen til vedvarende energi.
Projektet Ålborgvej er et af Ænergys større solcelleprojekter i Hjørring Kommune. Hvis du eller din virksomhed har spørgsmål eller kommentarer til projektet, er du velkommen til at kontakte os via e-mail på contact@ae-nergy.dk