Nagbøl PV + BESS

53 + 36
MWp
96 ha.
Areal
Under udvikling
Status

Om anlægget

Tilbage i efteråret 2022 indledtes processen omkring Solcellepark Nagbøl, da både de nærmeste naboer og den kommunale administration blev orienteret om ønsket om etablering af anlægget. Herefter fulgte en dialogskabende proces, som – foruden borgermøder – bestod af en række dedikerede arbejdsgruppemøder med fokus på at drøfte spørgsmål, idéer og initiativer med henblik på at skabe det bedst mulige projekt i fællesskab.

Som resultat heraf er både kommunale og lokale interesser i og omkring området blevet en integreret del af projektet. Konkret er initiativer som blandt andet stisystemer og anparter til naboerne blevet udviklet som direkte følge af dialogen.

I foråret 2023 blev der afholdt endnu et større borgermøde, hvor både kommunale politikere og forvaltning deltog. På bagkant af dette møde blev Ænergy opfordret til at indsende en ansøgning om etablering af solcelleanlægget, og der blev efterfølgende igangsat lokalplanlægning for projektet. Udkastet til lokalplanen blev godkendt af byrådet i Kolding Kommune den 24. september 2024, og den endelige lokalplan blev vedtaget den 26. marts 2025.

Projektet omfatter et moderne solcelleanlæg, som kombineres med et 36 MW Battery Energy Storage System (BESS). Batterianlægget gør det muligt at lagre strøm i perioder med høj solproduktion og frigive den igen, når efterspørgslen i elnettet er størst. Denne løsning øger fleksibiliteten og udnyttelsen af den grønne energi og bidrager samtidig til netstabilitet og forsyningssikkerhed. Kombinationen af solenergi og batterilagring gør Solcellepark Nagbøl til et af de mest fremsynede energiprojekter i regionen og et tydeligt eksempel på, hvordan lokale samarbejder og teknologisk innovation kan gå hånd i hånd i den grønne omstilling.

Ænergy forventer, at etableringen af anlægget påbegyndes i første kvartal af 2026, og ser projektet som endnu et skridt i retning af en mere bæredygtig, balanceret og fremtidssikker dansk energiforsyning.
Tilpasset projektområde pr. 04/03-2024

Fakta

Nagbøl, Syd for Lunderskov, Kolding Kommune
Placering
Ca. 96 ha.
Bruttoareal
Ca. 82 ha.
Forventet nettoareal
53 MWp PV + 36 MW BESS
Forventet effekt
61 GWh – Svarende til 15.250 husstande
Forventet produktion

Relevante dokumenter

Her finder du en oversigt over alle relevante og vigtige dokumenter vedrørende projekt Bækhuse.

Klik på download på filerne for at hente dem ned på din enhed.

Flere planlagte projekter

Ænergy P/S
Følg os på LinkedIn her:
ADRESSE
Skivevej 120
DK-7500 Holstebro

CVR : 44 51 95 50